Tanga i Tanzania

Weekenden bestod af et visit til Tanga i Tanzania. Vi tog dertil for at besøge fire fra platformen som bor i Tanga og to som også kom til Tanga, men bor i Arusha. Vi tog også til Tanzania af den grund, at efter de nye regler skal man over grænsen for at forny sit visum til Kenya. Men det blev nu en meget god weekend med de andre.

Torsdag to vi meget tidligt afsted med bussen. Vi var indstillet på at bussen ville være på africantime så vi mente at det ville tage et par timer mere end der står i guidebogen. Men sørme nej. Bussen kørte to minutter inden den rigtig skulle have kørt! Hvis den var på africantime ville den have kørt en time efter normal afgang. Og som der stod i guidebogen så tog det kun fire timer. Da vi kom til Tanga ventede vi på Jonathan og Sigurd som ville komme og hente os. I Tanzania er de virkelig ikke gode til engelsk og vores swahili er heller ikke det bedste, så det tog noget tid for os at finde hinanden. Der var en fuld/skæv mand som sang lidt for os og insisterede på at vi skulle tilbage til Mombasa. Men i sidste ende fandt vi hinanden og tog en tuk tuk til hotellet. I Mombasa vil jeg aldrig drømme om at tage en tuk tuk. Vi må heller ikke. Men trafikken i Tanga er slet ikke vild som her i Mombasa. Vi tog direkte fra hotellet og ud til stranden, hvor vi var hele eftermiddagen.

Lørdag havde dem i Tanga arrangeret en tur med en lokal fiskerbåd ud til en sandbanke og en videre til nogle små koraller. Da vi kom ud til sandbanken var det helt fantastisk flot vand. Det var helt blåt og sandet var helt hvidt. Det er nok det man kalder en bountystrand. Her spiste vi en masse frisk ananas og vandmelon. Vi tog videre til korallerne og her snorklede vi lidt. Vi så nogle forskellige fisk. ’Find Nemo’, sagde de, og vi fandt ham! Efter solen havde slagtet os godt og grundigt tog vi tilbage til fastlandet. Solskoldede som vi var tog vi tilbage til hotellet. På vejen købte vi en masse Konyagi og Fanta. Konyagi er Tanzanias nationalalkohol. Det tror jeg i hvert fald. Og billigt var det. 2000 shillings for en halv liter. Det er 6 danske kr. Det er vidst godt det ikke er så billigt i Danmark.

 Aftenen brugte vi på altanen, hvor vi ellers bare hyggede igennem. 

Søndag tog vi ud for at se hvor Theresa og Sara bor og arbejder og hvor Jonathan og Sigurd bor og arbejder. Theresa og Sarah arbejder på et børnehjem og en skole. De havde en bar i baghaven hvor vi lige fik os en lækker fanta. Der bor en albino på deres børnehjem og Theresa sagde at hun ikke må gå udenfor børnehjemmet uden vagter og når hun sover skal der også være nogle til at passe på hende. Der har været nogle som har prøvet på at bryde ind for at skære hendes knogler af. I Tanzania mener de jo at albinoknogler giver held og de dræber derfor albinoerne for at få deres knogler.

Eftermiddagen og aftenen brugte vi igen på stranden. Det var helt dejligt at være på en strand hvor der ikke er vildt mange og hvor folk ikke tager billeder af en. Det er ret ulækkert at tænke på hvor mange klamme mænd som har et billede på deres telefon af fire mzungupiger i bikini. Fy for pokker!

Generelt var tingene i Tanga meget langsommere end i Mombasa. Der var slet ikke så mange mennesker, dog var der en mand som tog et billede af os alle sammen. Sikke en seværdighed vi er. Der var ingen skrald og trafikken var der næsten ikke. Det var også koldere end i Mombasa. Helt behageligt. Vi svedte kun så der var lidt fugt på overlæben, ikke som i Mombasa hvor vi sveder så det drevler.

Søndag tog vi hjem igen med bussen. Da vi kom ind i bussen var der fire damer som også havde været med bussen den anden vej. De blev helt glade og hilste os pænt velkommen som vi alle var veninder. Da vi kørte over grænsen skulle vi have nyt visum til Kenya så vi kan blive i Kenya i tre måneder igen. Her var vi igennem et mindre forhør. Vi snakkede næsten kun sandt. Vi måtte ikke sige at vi arbejder i Kenya for så skal man have et andet visum og det er dyrere og tager længere tid at anskaffe. Vi sagde bare at vi rejser rundt og at vi skulle finde os et hotel. Det er ikke så rart at lyve foran en politimand. Men vi fik et nyt visum, så nu haster det ikke med at komme hjem. 

Det var en virkelig god weekend og det var godt at se de andre som var meget savnet. Men det er nu godt at komme hjem igen til varme og travle Mombasa. Vi blev også budt velkommen hjem med chapati og mango. Mmmmhh!

Kærlig hilsen Caroline