Skrevet den 20. marts.
Som skrevet i det tidligere indlæg så tilbragte vi sidste
weekend på Lamu. Lamu er en ø ved nordkysten, tæt på Somalia. Vi må ikke komme
tættere på Somalia end Lamu, for Action Aid. På øen er der en by som er Lamu
by. På Lamu bor der 25.000 mennesker udover alle turisterne. Der er kun 5 biler
på hele øen, ellers skal man transportere sig rundt på æsel eller i båd. Vi
valgte dog at gå det meste af tiden, hvis tidevandet tillod det.
Vi ankom torsdag eftermiddag og skulle med en båd til øen.
Vi hørte en masse råbe ”Ferry! Ferry! Ferry!”, så vi gik mod dem i troen om at
vi skulle på en færge til over til øen. Det viste sig så at være en kæmpe
overdrivelse. Færgen var ikke en færge, men en lille træbåd. Men vi kom på
båden sammen med 30 andre mennesker og en masse varer som skulle transporteres
til øen. Hvis jeg skulle sige det så synes jeg at båden var overlæsset, men
ikke ifølge en lamugænser. Vi fik hver vores lille redningsvest på og så
sejlede vi ellers bare der ud af. Da vi kom til den idylliske ø med en masse
æsler og flinke mennesker, fik vi os noget at spise. Vi fik et godt måltid mad
i selskab med en mand som vi mente var meget flink. Han gættede at vi var fra Danmark
og snakkede om ”Rosskjelle Fjestival” og om Christiania. Han sagde selv at han
havde boet i Klampenborg for nogle år siden. Han tilbød os en tur i hans båd,
så vi kunne komme ud og snorkle. Der var nemlig også to svenske piger som
skulle med og vi skulle slå til med det samme. Men så var der en mzungudame,
som var medejer af restauranten, så sød at komme og fortælle os at han var en
svindler og at han ville tage vores penge uden at give os en sejltur. Hun sagde
at ifølge hamselv havde han boet overalt i skandinavien og at der altid var to
svenske piger som også ville ud og snorkle. ”Jamen, velkommen til Lamu” tænkte
vi så, men damen sagde at 99% af befolkningen på Lamu var søde og flinke og 1%
var ligesom ham svindleren. Hun havde en sød mulatdreng og hendes mand gav os
gratis mango, så de var en del af de 99% flinke mennesker.
Med hjælp fra ”Lamus flinkeste mand” fandt vi hostlet hvor
vi skulle bo. Det hed ”Dudu village and backpacker” som ud fra navnet lød meget
billigt, så vi havde ikke rigtig forventet den bedste luksus. Men da dørene
åbnede, var det et palmeparadis, som resten af Lamu. Det var kæmpe stort og vi
måtte selv vælge hvor vi ville bo da vi var de eneste på hostlet. 1400 kr. gav
vi for to flotte dobbeltværelser i tre nætter, inklusiv morgenmad. Smækker
lækker!
Fredag blev vi vist rundt i Lamu by af ”Lamus flinkeste
mand”. Det er en vildt flot by med smalle gader. Og når jeg skriver smalle, så
mener jeg smalle som en til to meter. Der skulle jo ikke køre nogen biler. Vi
så moskeen, æselhospitalet, frugt- og fiskemarkedet og den fantastiske udsigt
fra toppen af en bygning. Vi tog en slapper på en plads med nogle bænke og en
masse mennesker. Her kom der en ældre mand hen til os. Han mente at vi lige
skulle høre historien om Prinsesse Diana og hvor dårlig en hustru hun var
ifølge ham. Aldrig havde jeg troet at jeg skulle diskutere om hvis skyld det
var at Prinsesse Diana og hendes mand blev skilt, med en gammel mand på Lamu.
Vi snuppede en sejltur om aftenen for at se solnedgangen over Lamu. Det blev
ret svært at se da en kæmpe sky valgte at gå ind foran solen. Men vi fik en
smuk og hyggelig tur alligevel. Vi valgte selv at lave aftensmad den aften.
Hertil fulgte en lækker frugtsalat med frisk mango, ananas, banan og vandmelon.
Lørdag tog vi en stranddag, da Lamu også er kendt for de
lækreste bountystrande. Det var der så også og vi nød det. Vi nød det så meget
at vi alle blev skoldede. Vi forkælede os selv om aftenen og tog ud og spiste
på havnen. Vi fik lækker frisk fisk med kokosris, hvidløgsbrød og til dessert
fik vi en pandekage med bananer og en mangojuice. Alt sammen for 60 kr. og vi
var prop mætte. Tjeneren gav os blomster da vi gik og morgenen efter da vi
skulle hjemad vinkede han til os og sagde ”Vi seeeees!”. Klart ja, for jeg skal
eddermanme til Lamu igen!
Det var en virkelig afslappende weekend som var tiltrængt.
Men ligesom sidst så var det rart at komme hjem igen. Vores familie havde
savnet os rigtig meget og Thandie kyssede mig på kinden. Igen blev vi mindet om
hvor meget vi ikke glæder os til at vi skal sige farvel til vores skønneste og
dejligste kenyafamilie.
Nu er hverdagen så begyndt igen og nu er der kun 4
arbejdsdage tilbage. I morgen tager vi på udflugt med børnene fra skolen. Vi
tager i swimmingpoolen her i Kiembeni. De glæder sig rigtig meget.
Panina er her ikke for
hun er hjemme for at passe sin mor, som er blevet ramt af en ko. Jeg
koncentrerede mig meget for ikke at grine da jeg hørte det. Det er vidst meget
alvorligt. Pernille har også fået flettet sit hår.
Her kommer der et par billeder af Lamu. Enjoy!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar