Hverdagen i Kenya

Vi har det stadig godt. Lettere solbrændte, men vi har det alligevel godt.

Weekenden stod på to gange strand. Lørdag tog vi på stranden med Amos, Thandie og Mwaniki. Pernille og eg badede med børnene. Der var ret høje bølger men vandet var så varmt at man skulle tro nogle havde tisset i det. Noget helt andet end i Danmark. Det var dælme lækkert. Selvom vi var i vandet hele tiden blev jeg helt rød på ryggen. Men værre var det ikke at jeg lige kunne tage noget aftersun på. Da vi er mzunguer og vi badede på en offentlig strand fik vi meget opmærksomhed. Der var nogle voksne mænd som blevved med at kaste tang og sand på os for sjov og så var der et par prostituerede som blærede sig lidt af deres ikkeeksisterende svømmeskills. 

Søndag tog vi tidligt afsted sammen med Lærke og Nanna. Vi tog i centret og på Dormans for at fejre Nannas 22 års fødselsdag. Hun blev virkelig glad for vores gave. Vi havde købt en CD med kenyanske sange på. Bl.a. nogle som vi har lært på platformen i swahiliundervisningen. Det regnede da vi sad og spiste morgenmad på Dormans og det var overskyet det meste af dagen. Men det stoppede os ikke i at tagepå stranden. Vi fandt et godt sted og lagde os ned med vores bikinier. Hvis vi ikke havde fået opmærksomhed dagen inden så fik vi det i hvert fald nu. Folk kiggede virkelig meget og der var nogle som tog billeder af os. Vi var også de eneste som slikkede sol på den offentlige strand. Selvom der var overskyet og jeg smurte solcreme på et par gange blev jeg rød som en tomat på hele kroppen. Jeg har aldrig i mit liv været så rød. Det skydes nok malariapillerne som gør at man er ekstra følsom over for solen. Men det blev til en god dag og vi fik hilst på vores prostituerede venner. 

I mandags gav vi skolen malebøgerne og farverne som jeg har haft med hjemmefra. De er tosset med dem. De er godt nok ikke så gode til at male inden for stregerne, men de morer sig. Det viser sig at der slet ikke er et børnehjem som jeg var blevet informeret om. Børnene bor hos deres far, mor eller tanter og onkler.

Tirsdag spenderede vi dagen sammen med vores nye ven Sharry. Vi havde taget fri fra skolen og det var meningen at vi skulle bruge dagen i Malindi. Men der var problemer med Sharrys bil så hun viste os lidt rundt i Mombasa. Vi fik set stødtænderne, Ferry og Fort Jesus. Vi fik lækker afrikansk mad på en restaurant og lækker is på stranden.

Herhjemme går det også godt. Vi har mus i huset, men de spiser vidst bare nogle af insekterne. Hunde er der også og de er pisse irriterende. De bruges som vagthunde så det er godt nok, men de gør og hyler hele natten og vores vindue er lige ud til hvor de løber rundt. Vi kan ikke have det lukket for så går vi til af varme. Men vi er heldigvis i sikkerhed så. Vi får masser af afrikanske delikatesser. Alt fra sukkerrør, ugali og chapati til friturestegt morgenmad og Githeri. Githerien er jeg ikke så glad for men vi skal spise det hver dag på skolen. Vi får frisk mango og bananer flere gange om dagen. Vi bliver helt sikkert tykke men slankekuren må vente til jeg kommer hjem for maden er så god at jeg helst ikke vil spare. 

Afrikansk fjernsyn er ikke rigtig noget at prale af. Fjernsynet kører hver gang vi spiser. Vi spiser foran fjernsynet i sofaerne, som forresten er tildækket af dyreprint. Faktisk er hele stuen zebrastribet. Men hver gang vi spiser køre fjernsynet på 1 Gospel. Vi får hørt en masse sange om Gud. Nogle gange ser vi også afrikanske serier. Hold da kæft! Der er edermanme dårligt. Jeg kan ikke rigtig beskrive det, men der er ret meget dramatik i det og så er det dårlige skuespillere, dårlig klipning og i det hele taget dårligt. Man skal nok se det.

I næste uge har vi forlænget weekend på grund af eksamener i skolen. Vi planlægger derfor en tur til Tanzania for at besøge dem som er i Tanzania. Vi skal alligevel ud af landet for at forny vores visum, så det bliver til en weekendtur til Tanzania. I morgen skal vi til Malindi sammen med Sharry og søndag står den på kirke. I dag har vi været på markedet og købt nyt kirkeoutfit. 1 kjole: 10 kr. 

Kærligste hilsner og kys og kram fra Caroline.

Good Shephard Nursery School

I tirsdags startede Pernille og jeg arbejdet på Good Shephards Nersery School. Det er en forholdsvis ny skole. Den er et år gammel nu. Der går 20 elever i skolen og de er delt op i tre klasser. De er mellem 5 og 9 år. Skolen består af et lokale med to små borde og nogle bænke. Derfor får alle tre klasser den samme undervisning, men de får forskellige opgaver. Der er to tavler og nogle plakater på væggen og så er der et baglokale hvor de opbevarer alle bøgerne. De leger meget udenfor hvor det tilgengæld flyder med skrald. Vi går til Bamburi hver morgen kl 7 så vi kan tage en matatu til skolen omkring halv 8. Der er et par kilometer til Bamburi her fra. Når vi kommer om morgenen løber børnene os i møde og krammer os og holder vores hænder. Hver morgen starter børnene ud med at børste tænder, synge nogle sange og bede bøn. Alle børnene kommer fra familier i underklassen. Vi har derefter matematik og sprog. Her underviser Teacher Fiona dem og giver dem nogle opgaver. Pernille og jeg hjælper så børnene med at lave opgaverne. Det er virkelig svært da de ikke forstår engelsk. I tirsdags prøvede jeg at lære en pige at hun lavede 6’taller i stedet for e’er. Men jeg tror ikke rigtig hun forstod det. Man skal lige have lidt tålmodighed. Ellers er børnene såååå søde. De slås hele tiden om at holde os i hånden og de smiler altid. Jeg glæder mig hele tiden til at hoppe ud af den matatu og blive løbet i møde af en masse søde små børn.

Vi spiser frokost på skolen sammen med børnene. Vi skal have githeri hver dag. Vi er ikke så vilde med githeri, men så er det godt at vi får rigeligt med mad herhjemme. Ellers leger vi bare med børnene om eftermiddagen. De kan godt lide at løbe rundt, men det er sindsygt varmt så vi kan ikke rigtig holde til det endnu. Vi får fri kl. 15-15.30 og er så hjemme lidt over 16. Vi har været trætte hver dag i den her uge, men mon ikke i vænner os til det hele. 

I dag (fredag) fik vi tidligere fri og Pernille og jeg tog i centret nede ved stranden for at spise is og købe fødselsdagsgave til Nanna. Hun bliver edermanme glad! Da vi kom hjem lavede Perninna frokost til os og så tog vi hen og svømmede i en pool som ligger lige i nærheden. Man betaler bare 150 sh (omkring 10 kr). Det var lækkert! I aften skal vores forældre ud at spise for det er valentines day. Det går de meget op i her. Vores mor har lavet et specielt valentines outfit. På søndag skal vi på stranden og fejre Nannas fødselsdag og ellers skal vi vidst bare slappe af og hygge os i vores nye lille hjem. 

I mandags mødte vi en afrikaner som snakker dansk. Vi stod alle fire inde i Nakumatt og snakkede med hinanden da hun gik forbi og snakkede dansk til os. Det viste sig at hun bor i Danmark og læser der, men er i Kenya for at besøge hendes kæreste og familie. Hun har inviteret os ud for at se en lille hyggelig by på tirsdag, så der har vi fået fri fra skolen. Hun er rigtig sød og heder Sherry. 

Vi er også begyndt selv at kunne lave mad i køkkenet. Det er virkelig rart. De har også allerede spurgt om vi vil lave dansk mad til dem snart. Så vi må hellere få bikset nogle frikadeller sammen. De har smagt Piratos. Det er de ikke vilde med så Pernille og jeg spiste dem selv.

Ellers har vi det stadig godt. Tiden flyver afsted og vi elsker allerede vores kenyafamilie. 

Kys og kram Caroline

Nyt sted og ny familie

Så er vi kommet til Mombasa. Det er varmt! Vi sveder hele tiden og men går tilgengæld i bad to gange om dagen.

Det her er skrevet d. 7. februar.

Inden vi kom til Nairobi havde vi en sleep over hos en lokal familie. Søndag tog vi alle ud til forskellige lokale familier. Nanna, Lærke og jeg kom ud til en mor. Hun boede i en lille lerhytte med hendes 4 børn. Jeg mener det var 4. En af dem var en lille baby på tre måneder. Peter, som kunne snakke engelsk, var der også. Han oversat så vi kunne kommunikere med familien. Vi drak først noget kaffe. Normalt kan jeg ikke lide kaffe, men her var den så tynd at man skulle tro vi drak the. Hun havde et ”køkken” i en anden lille lerhytte, så der var ikke røg inde i huset. 

Vi legede med børnene som var ved huset. Der var bl.a. en lille pige på 4 år. Hun kunne ikke snakke engelsk. Men hun ville godt blive løftet og så sagde hun hele tiden kimbia som betyder løb på swahili. Så måtte vi jo løbe lidt. Pludselig begyndte nogle af drengene at synge ”Bro bro brille…” og så fik vi danset lidt og fanget hinanden. De kunne også synge boogie woogie. Peter sagde at de havde lært det fra andre volontøre. Moren morede sig også gevaldigt af at se hendes børn danse rundt med os. 

Da vi skulle på ”toilettet” spurgte vi Peter. Han fulgte os hen til et andet hul, fordi hullet ved siden af vores lerhytte var fuld. Vi kom så hen til et andet, hvor vi skulle sidde på hug og ramme et lille hul. Primitivt. Men vi fik indhegnet gederne, spist god mad og snakket en hel del med familien ind til Peter skulle hjem. Derefter kunne vi kommunikere med en af morens sønner.  De så de billeder som vi havde haft med fra Danmark og vi så nogle af deres billeder. Der var bl.a. billeder fra sønnernes omskæringsfest. Vi gik i seng efter vi havde sprayet en hel masse insektgift på tæpperne. Vi sov på jorden ved siden af morens seng, hvor moren sov med den lille baby og den fireårige pige. De andre børn havde vidst deres egen lille fest. De larmede rigtig meget og der blev ved med at komme nye børn ind i hytte. De gik først i seng omkring kl. 23 selvom de skulle op kl 5 næste morgen for at komme i skole. Det var en lang nat, da jorden var rigtig ujævn og det var virkelig koldt. Vi prøvede ellers at ligge tæt op ad hinanden. Vi vågnede af de to geder inde i huset som begyndte at bræle og så sagde vi ellers kwaheri og begav os hjemad med loppebid og strømper i sandalerne. 

Resten af mandagen fik vi pakket, gjort rent og evalueret. Om aftenen hyggede vi og nød hinandens selvskab en sidste gang på platformen.

Tirsdag morgen kørte vi afsted i proppede matatuer mod Nairobi. Her chekkede vi ind på YMCA som er sådan et backpacker hostel. Der var en pool! Vi tog til Kibera om eftermiddagen. Her fik vi en guide som viste os rundt i Østafrikas største slum. Det var meget pænere end jeg havde regnet med. Der var rigtig meget liv og alle hilste og smilede til os. De mange små børn råbte alle i kor ”How are you? How are you? How are you?”. Der var skrald over alt og vi hoppede over en masse å’er med tis og lort. Vi var inde og se et værksted hvor de laver smykker at knogler fra dyr. Vi fik lige shoppet et par smykker. Om aftenen på YMCA hyggede vi og sang ”Buster” en sidste gang. Vi sagde farvel til dem som skulle til Tanzania inden vi gik i seng. 

Onsdag morgen sagde vi farvel til dem som skulle til Uganda inden vi blev hentet af en chaufør som kørte os til Action Aids kontor i Nairobi. Her fik vi en masse information om arbejdet og familierne i Mombasa. Om eftermiddagen tog vi hen til en park hvor vi sad og slappede lidt af i skyggen. Men så kom der en dude og snakkede om alt muligt. Han rappede også lidt. Vi nåede også lige en hurtig dukkert i poolen og en tur i Nakumatt. 

Torsdag stod bare på en lang bustur fra Nairobi til Mombasa. Den var lang og varm, men meget bedre en vi havde forventet. Sæderne var dejlig bløde og der var masser af plads til benene. Vi ankom til Mombasa omkring 18.30. Ved endestationen fandt vi Beth og Fiona. Beth er vores landekoordinator og hende som skal vise os rundt. Vi fik proppet alle vores ting ind i en taxa og kørt gennem Mombasas trafikproppede gader. På et tidspunkt holdt vi i kø fordi der var nogle som lige skulle snakke med hinanden. Hallo! Vi svedte som svin i den taxa selvom det var blevet mørkt. 

Endelig ankom vi til Dishans hjem. Her tog hun imod os med krammere. Hun er så sød! Hun bor i et fint lille hus. Pernille og jeg deler værelse. Vi har hver vores senge. Bredde men korte. Jeg kan ligge udstrakt hvis jeg ligger diagonalt. Vi har også vores eget badeværelse med et rigtigt toilet som kan skylle ud. Dishan har tre børn og en mand. To af børnene bor hjemme og den ældste går i high school og er derfor ikke hjemme lige nu. Hendes mand kommer først hjem i aften eller i morgen fordi en i hans familie er død. Perninna er hushjælp og kan ikke så godt snakke engelsk, men så kan vi jo få snakket noget swahili. Vi fik snakket en del i går aftes. De er meget religiøse og Dishan har bedt for os. Hun bad en bøn for os inden vi gik i seng. Dishan og Perninna har lavet en madplan over ugen. Vi skal have chapati to gange om ugen!! I dag er vi blevet vist rundt i kvarteret. Vi har bl.a. set Dishans frisørsalon og hendes frisørskole. Det var meningen vi skulle se hvor vi skal arbejde, men muslimerne demonstrerer i dag så det er farligt at komme ind til centrum.

D. 9. februar.

I går kom Dishans mand hjem. Han heder Amos. Han er som alle de andre også virkelig sød. Vi tog ind i byen for at vaske deres bil i går. Efter bilvasken tog vi et smut på stranden. Det er paradis! Så lækkert. Jeg glæder mig til vi skal bade dernede. Men vi soppede bare lidt rundt med Thandie som er den yngste. Hun er 7 og meget genert, men hun er begyndt at åbne sig godt op. Vi hoppede lidt rundt i vandet og gik ned af stranden, forbi alle kamelerne. Efter en times tid på stranden tog vi i et center. Her købte vi lidt ind og Amos viste os hvor vi kunne købe de forskellige ting. Han købte også lige en blæser som kan blæse luft rundt i et rum. De syntes at vi så ud som om vi havde det varmt så de havde besluttet at købe sådan en.  Senere da vi kom hjem sad Pernille og jeg i stuen og slappede lidt af. Så var der en som bankede på porten. Det var så en lille dreng som kom ind i huset. Vi blev begge to rigtig forvirret og hjalp den lille dreng ud igen uden sko på. Men så kom Perninna og fulgte ham ind igen så han kunne se tv. Så lærte vi at børn bare kan komme hvis de lyster. Fedt! Drengen så godt nok forskrækket ud. 

I dag, søndag, Har vi været i kirke. Hold da kæft! Det var en oplevelse. Det startede ud med gospelsang i de første 3 kvarter. Man kunne ikke lade vær med at rocke lidt med og selvfølgelig var der karaoke. Til sidst var der bøn. På scenen var der en pastor som råbte og skreg ind i mikrofonen, mens han græd og på gulvet stod folk og bad deres egne bønne også mens de græd. Det er vildt underligt at man kan gå så meget ind i det. Men nu er jeg ikke selv meget religiøs, så det kan nok være svære at forstå. Vi mødte lige hurtigt Nanna og Lærke. De har det også godt. I eftermiddag ha vi spillet ’Bedstemor med slag i’, eller ’grandmother’ som vi kalder det, med Thandie og Mwaniki og så har vi været oppe ved Dishans salon. Her har vi leget med en masse børn og fået nogle nye venner. Det er ikke sidste gang vi hænger ud der! 

Men ellers skal jeg bare lige vænne mig til at vi bliver serviceret i hoved og røv. Vi spørger hele tiden om vi ikke skal hjælpe til, men der er ikke noget vi kan gøre. Og så er det også helt sikkert at jeg kommer til at tage på, da vi får friturestegt mad til morgenmad hver dag og kun hvidt brød. Jeg savner dig, rugbrød!  

Det blev godt nok lige et langt indlæg men der er sket så mange ting og der er så mange indtryk.

Vi har det godt og sveder røven ud af bukserne. Måske smelter vi.

Varme og svedige hilsner fra Caroline.

Masai og Mt. Kenya

Torsdag aften havde vi det hylende skaegt med masaiaften. Der kom nogle masaier og sang og dansede for os. James havde ogsaa taget sit outfit paa. Paa et tidspunkt stod vi alle I en stor cirkel og saa begyndte de at hoppe helt vildt hoejt. James kunne ogsaa hoppe. Masaierne havde ogsaa en hel masse spoergsmaal. De spurgte bl.a. om vi havde en mand eller en dame som minister. Vi svarede at vi havde en dame og herremasaierne begyndte at grine. Det viser hvor stor respekt de har til kvinder hernede.

Fredag havde vi egentlig bare en afslapningsdag, hvor vi havde vores sidste swahilitime. Jessie spurgte om vi ikke ville synge en dansk sang for ham. Det blev saa til bustersangen. Han filmed os. Han er verdens rareste swahililaerer tror jeg. Vi fik ogsaa sunget et par swahilisange. Senere paa dagen havde vi en session om hvordan vi kan goere os klar til vores placeringer. Det kommer taet paa nu!

I dag har nogle af os vaeret paa Mt. Kenya. Vi besteg ikke hele bjerget men vi vandrede 7 km op og 7 km ned igen. Det var en stigning paa 600 meter. Det kan godt maerkes i laarene nu. Det var ret haardt da jeg ikke er i specielt god form og luften var virkelig tynd. Da vi var hoejest oppe var vi i 3900 meters hoejde. Vi havde den smukkeste udsigt. Det fleste er blevet solskoldet, men jeg var saa smart at huske solcremen.

I morgen skal vi ud og spise frokost ved et virkelig laekkert sted. Der skulle vidst vaere aber som hopper rundt. I morgen eftermiddag skal vi spise og sove I en lerhytte sikkert sammen med tre geder og et par hoens. Det bliver nok noget af en oplevelse. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal forvente, men jeg er helt sikkert spaendt paa det. Paa tirsdag dragger vi alle mod Nairobi og paa torsdag tager vi til Mombasa hvor arbejdet begynder sammen med Pernille.

Bjergbestigerhilsner fra Caroline.