Hverdag i Mombasa

Det her indlæg er skrevet den 12. marts. Men på grund af mangel på internet kommer det først nu. Hurra for citymall (gratis wifi)!!!

Som skrevet tidligere går tiden alt for hurtigt. Vi har nu været i Mombasa i over en måned og vi skal være her i halvanden måned endnu. Det føles som i går, at vi ankom svedige og klamme til dette hjem og alt var fremmed. Nu føler vi os som en del af familien. Hver aften når vores mor kommer hjem siger hun ”Hello babies!”. Hun præsenterede os som ’Daughters from another mother’ for vores masaigæst vi lige har boende et par dage. 

Vi har kun 8 dage tilbage på skolen, da den lukker i april. Det er virkelig sørgeligt. Jeg tror ikke jeg kan sige farvel til de små søde børn. Jeg har lyst til at tage dem alle med hjem. Pernille kan få ti og så kan jeg få ti. Vi kan starte en skole i Danmark og så kan de bo hos os. Det virker som den bedste plan længe. Vi må huske lommetørklæderne den dag vi skal sige farvel til dem. Søde Shariffa sagde her den anden dag ”I love you, teacher Caro!” og en anden dag i morgenbønnen sagde Saumu ”Thank you God for teacher Caro!”. Mor og far, i må nok hellere hente mig i lufthavnen med en bus, hvis vi skal have alle de børn med hjem.

I fredags skulle vi gøre rent i skolen og derfor tog vi alle møblerne udenfor. Det resulterede i at børnene begyndte at lege matatu. Pernille og jeg så bare at to drenge begyndte at hive og trække i en lille pige. Vi var lige ved at gå hen og stoppe dem inden hun ville begynde at græde, da vi så at det lignede fuldstændig matatukrydset i Bamburi. Den ene fik trukket pigen ind i hans ”matatu” som bestod af en bænk med en stol som chaufføren sad på. Drengene, som var matatumænd, råbte ”Bamburi, Bamburi, Bamburi!” eller ”Ferry, Ferry, Ferry!” og hev i pigerne for at få dem ind i deres matatu. Det foregik præcist som det gør i virkeligheden. Selvfølgelig skulle Pernille og jeg også køre i matatu. Vi kom rundt omkring.

Her hjemme går dagene også. Pernille og jeg er begyndt at døje med mus. Der er muselort overalt og fredag morgen vågnede jeg op til en mus som sad og kiggede på mig. Vi skal lige ryste vores tøj af for muselort inden vi tager det på. Det er så klamt. Vi giver hundene skyldes for de har dræbt to katte. Sikkert de to katte som kunne have spist musene. Vi hader virkelig de to hunde. De skider også udenfor så her stinker sommetider af hundelort og man skal lige passe på hvor man træder. Vi har nu også kakerlakker.

Regntiden er så småt begyndt. Det står ned i lårtykke stråler når det regner. Det regner dog ikke hver dag og de dage, hvor det regner, er det kun en times tid om morgenen. Ellers skinner solen resten af dagen. Vi har dog udrustet os med en paraply fra Nakumatt.

I morgen tager vi til Lamu. Dette er en ø nordpå. Her skulle være helt fantastisk så det glæder jeg mig til. Jeg har lige været igennem en forkølelse så jeg håber jeg kan blive ordentlig rask til i morgen. Søndag havde jeg det ikke så godt og mandag i skolen kunne jeg godt mærke, at jeg havde ondt i halsen. Det hjalp ikke på det, da vi skulle råbe hele dagen på grund af at børnene var ulydige og læreren, som kom om eftermiddagen, bare sad på sin røv med musik i ørene. Så tirsdag blev vi hjemme, da vi ikke rigtig vidste om jeg skulle på hospitalet. Det blev dog bedre i løbet af dagen, sikkert fordi Dishan og Amos har bedt til Gud om at jeg skulle blive rask. Pernille var så sød og opvartede mig. Hun lavede te til mig. Så nu må jeg bare stole på de nyindkøbte Strepsils.

Jeg kommer hjem til Danmark igen den 9. maj. Nanna og jeg har udskudt vores flybilletter og forlænget vores forsikring, for vi vil gerne på Zanzibar sammen med nogle af de andre fra platformen. Det kan nok godt være dumt at satse på godt vejr i starten af maj i slutningen af regnsæsonen, men mon ikke det bliver sjovt alligevel. Vi tager herfra den 25. april og kører til Dar Es Salam og bliver der i en dag. Så tager vi på Zanzibar i en uge og derefter står den på Nairobi i en lille uges tid. Det bliver en god afslutning på det hele. Jeg tror også jeg er godt klar til at komme hjem på det tidspunkt.

Kærlige hilsner fra Caroline