Mere bagage, men god bagage

I sidste uge blev der skrevet en artikel om mig i Viborg Stifts Folkeblad. Det synes jeg var lidt underligt, da det nok var første gang, jeg har været i avisen. I hvert fald var det første gang, der blev lavet en artikel, som var fokuseret på mig. Jeg valgte at kontakte avisen af den grund, at jeg kunne få et indslag i avisen, som jeg muligvis kunne bruge til at få sponsorgaver med, og selvfølgelig også så folk rund omkring kunne læse om det arbejde, jeg skal ned og lave. Der blev også linket til den her blog, så interesserede læsere kan læse om mit eventyr, mens jeg er afsted.
I mandags printede jeg derfor artiklen ud og tog, sammen med min søde mor, som har et godt kendskab til næsten alle, ud for at finde flinke mennesker, som havde lyst til at sponsorere forskellige ting. Vi var en tur i Eurospar i Bjerringbro, hvor de har en afdeling med Legekæden. Her fortalte jeg, at jeg skal være volontør i Kenya, og at jeg skal arbejde på et børnehjem og en skole og spurgte så, om de havde lyst til at donere nogle ting, som farvekridt og malebøger. Han svarede ja og sagde, at jeg kunne komme forbi fredag. Jeg sagde pænt tak og gik glad ud af butikken.
Inden da havde min mor allerede spurgt BFH (Bjerringbro Forenede Håndboldklubber), som hun også har et godt kendskab til, om de evt. ville sponsorere nogle håndbolde eller noget i den stil. De svarede lynhurtigt ja og gav mig tre gode håndbolde samt en pumpe.
Tirsdag tog vi hen til Bjerringbro Kontorforsyning ApS og spurgte dem, om de var interesseret i at sponsorere noget. De ville gerne finde noget, som jeg så kunne komme forbi og hente fredag.
I dag har jeg så været rundt og hentet de forskellige ting. Jeg må sige, at jeg er overvældet over alle de fine ting jeg fik.
Hos Bjerringbro Kontorforsyning ApS fik jeg en kasse med forskellige farveblyanter, almindelige tusser, tusser med glimmer, vandfarver, malebøger, perler og hønseringe. Hos Eurospar og Legekæden i Bjerringbro fik jeg nogle bolde, farvekridt og malebøger.
Det kan ikke beskrives, hvor glad jeg er. Jeg er sikker på, at dem på skolen og børnehjemmet bliver glade for alle tingene og vil sætte stor pris på dem.
Jeg vil forsøge at tage et par billeder af børnene, når de vil bruge de forskellige ting og skrive om, hvordan de tager i mod tingene.
Jeg får godt nok en del at slæbe på, men det bliver det hele værd.

Her på billedet ses alle de ting, som jeg har fået sponsoreret.

Nu er der kun 16 dage til, vi alle sammen sidder i flyveren og er klar til, at den letter mod Kenya. Tiden kommer helt sikkert til at gå hurtigt, med alle de julefrokoster og -fester jeg skal til. 

Glædelig jul

Et skridt tættere på

Nu er der kun 34 dage til jeg drager mod Kenya med nogle helt fantastisk søde mennesker. I sidste uge var jeg i København til et grundkursus i forbindelse med mit volontørophold. Her mødte jeg først og fremmest alle dem, jeg skal være sammen med i den første måned i Kenya, og Pernille som jeg skal bo og arbejde sammen med. Det blev også klart for mig, hvor det er jeg skal bo og arbejde i Kenya. Pernille og jeg skal bo sammen i Mombasa, hvor vi skal arbejde på en skole og et børnehjem. På skolen skal vi undervise børn fra 5-8 år. Efter skolen er færdig skal vi følge dem hjem, underholde dem og udføre praktisk arbejde som at hjælpe med at lave mad til børnene.

Grundkurset var helt fantastisk. Det var helt klart en uge, jeg ikke kunne undvære i hele mit volontørforløb. Vi lærte bl.a. en hel masse om kulturmødet, og hvordan vi takler de kulturchok, vi nok vil få. Vi lærte om, hvordan man skal kommunikere med mennesker fra en helt anden kultur uden at virke dømmende, og hvordan vi kan give dem en bæredygtig hjælp. Vi hørte også, om alt det Mellemfolkeligt Samvirke står for, og hvordan de hjælper ulande med selvhjælp.

Hele den uge har gjort, at jeg glæder mig endnu mere til at komme afsted.
Jeg mangler stadig alle mulige praktiske ting som at blive vaccineret og få skaffet de manglende ting på den lange pakkeliste. Nu skal julen og nytåret hurtig overstås så jeg kan komme til Kenya for at opleve en fremmed kultur helt tæt på.

Her er hele volontørholdet som jeg glæder mig til at bruge en hel måned sammen med i Kenya inden vi bliver spredt.

Forventninger

Det her er mit første blogindlæg ud af mange på den her blog, som forhåbentlig vil give jer et indblik i, hvad det er jeg snart springer ud i som volontør i Kenya. Jeg ved endnu ikke, hvad det er for et arbejde jeg skal udføre i Kenya, men det er enten at passe børn på et børnehjem eller at undervise børnene i forskellige fag.

Jeg blev student på Viborg Tekniske Gymnasium i sommers og har valgt at tage et sabbatår til at komme lidt væk fra skolen og til at komme ud og opleve noget. 
Inden jeg tilmeldte mig som volontør, havde jeg gået og tænkt meget på at tage ud og rejse i mit sabbatår, så det ikke kun blev til arbejde. Jeg har en veninde, som også har valgt at rejse ud i verden for at lave frivilligt arbejde og for at opleve forskellige kulturer, og hun inspirerede mig meget. I foråret tilmeldte jeg mig så et ophold i Kenya fra den 6. januar til den 26. april 2014. Jeg håber på den måde, at jeg vil få nogle helt fantastiske oplevelser med en fremmed kultur, og at jeg kan komme til at hjælpe nogle, som har brug for min hjælp. Tanken om at skal ud og give nogle personer den hjælp de har brug for er helt fantastisk.

Indtil nu har jeg i mit sabbatår brugt tiden på at få tjent nogle penge ind til den her rejse. Den er jo ikke helt billig, men jeg er sikker på at den er alle pengene værd. Så lige nu arbejder jeg røven ud af bukserne i en pølsevogn og i en idrætspark. Det er lidt hårdt at arbejde så meget, men jeg har da noget at se frem til, og der ryger nogle penge ind på kontoen.

Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt meget til alt det der skal ske meget snart. Det er nok ikke rigtigt gået op for mig endnu, at det virkelig skal ske. Det kommer nok, når det kommer tættere på. Der er alligevel hele 75 dage til jeg skal afsted.

Kærlig hilsen meget spændte og forventningsfulde Caroline.