torsdag den 24. oktober 2013

Forventninger

Det her er mit første blogindlæg ud af mange på den her blog, som forhåbentlig vil give jer et indblik i, hvad det er jeg snart springer ud i som volontør i Kenya. Jeg ved endnu ikke, hvad det er for et arbejde jeg skal udføre i Kenya, men det er enten at passe børn på et børnehjem eller at undervise børnene i forskellige fag.

Jeg blev student på Viborg Tekniske Gymnasium i sommers og har valgt at tage et sabbatår til at komme lidt væk fra skolen og til at komme ud og opleve noget. 
Inden jeg tilmeldte mig som volontør, havde jeg gået og tænkt meget på at tage ud og rejse i mit sabbatår, så det ikke kun blev til arbejde. Jeg har en veninde, som også har valgt at rejse ud i verden for at lave frivilligt arbejde og for at opleve forskellige kulturer, og hun inspirerede mig meget. I foråret tilmeldte jeg mig så et ophold i Kenya fra den 6. januar til den 26. april 2014. Jeg håber på den måde, at jeg vil få nogle helt fantastiske oplevelser med en fremmed kultur, og at jeg kan komme til at hjælpe nogle, som har brug for min hjælp. Tanken om at skal ud og give nogle personer den hjælp de har brug for er helt fantastisk.

Indtil nu har jeg i mit sabbatår brugt tiden på at få tjent nogle penge ind til den her rejse. Den er jo ikke helt billig, men jeg er sikker på at den er alle pengene værd. Så lige nu arbejder jeg røven ud af bukserne i en pølsevogn og i en idrætspark. Det er lidt hårdt at arbejde så meget, men jeg har da noget at se frem til, og der ryger nogle penge ind på kontoen.

Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt meget til alt det der skal ske meget snart. Det er nok ikke rigtigt gået op for mig endnu, at det virkelig skal ske. Det kommer nok, når det kommer tættere på. Der er alligevel hele 75 dage til jeg skal afsted.

Kærlig hilsen meget spændte og forventningsfulde Caroline.