Documentation project

Saa er der kun en uge tilbage her paa hoejskolen. Det er helt vildt saa hurtigt tiden gaar. Jeg glaeder mig sindsygt meget til at jeg skal til mombasa, men det er alligevel ogsaa lidt trist at skulle skilles fra de andre. Jeg kommer godt nok til at savne dem.

Weekenden bestod af loerdag med youthforum hele dagen. Her laerte vi om forskellige regeringsformer sammen med en hel masse unge fra Nanyuki og landsbyen rundt omkring platformen. Da dagen var faerdig to vi alle sammen i byen. Vi startede med at chekke ind paa hotel Ibis og der drak vi et par oeller. Derefter tog vi ind paa Sportmans Arms. Her dansede vi helt vildt med nogle af de mange prostituerede og fulde britiske soldater. Det var en vildt sjov aften. Jeg vaagnede i en dobbeltseng sammen med tre andre. Det var ogsaa hyggeligt at sove paa hotellet. Da vi havde faaet vaekket hinanden og chekket ud tog vi paa Dormans (en vestlig cafe med laekre milkshakes). Her fik vi lidt morgenmad, det vi kunne klemme ned. Man har det lidt stramt med toemmermaend i 27 graders varme. Men vi fik slappet af da vi kom tilbage paa platformen.

Mandag gik dagen bare med husprojekt. Vi havde besluttet at pynte sengene da vaerelserne er lidt kedelige. Vi malede derfor lidt pynt paa dem. Tirsdag var vi inde paa et boernehjem for handicappede i Nanyuki. Det var voldsomt at se alle de handicappede, men ogsaa rigtig dejligt at se at der er nogle som hjaelper dem da det ikke er velset at vaere handicappet her i Kenya. Hvis man faar et handicappet barn gemmer man det oftest vaek da de synes det er flovt. Men det var en blandet foelelse i maven paa det besoeg.

Onsdag begyndte vi paa vores documentation project. Her tog Laerke, Theresa og jeg ud paa et boernehjem som ligger paa vej ind til Nanyuki. Vi blev budt velkommen af en pastor som var med til at styre boernehjemmet. Permanent bor der omkring 35 paa boernehjemmet, men der var kun 6-7 stykker da vi var der da der stadig var nogle som var i skole. Vores projekt var at tage billeder af glade boern for at vise at man godt kan vaere glad selvom man ikke har nogle foraeldre til at passe paa en. Men for at tage billeder af glade boern kraever det glade boern. De boern vi saa var virkelig triste og generte. Jeg tror ikke rigtig de har set mzunguer foer. Foerst viste pastoren os rundt paa det lille hjem. For hver ting vi saa fortalte pastoren at de havde brug for penge saa de kunne goere hjemmet paenere. Jeg synes det blev lidt for meget da han blev ved med at sige at vi kunne give penge til dem eller vi kunne faa vores venner hjemme i Danmark til at sende penge. Vi kunne jo godt se at de traengte til nogle bedre senge og bedre huse. De boede i containere. Men vi fik boernene til at spille fodboldt og vi fik nogle rigtig gode billeder. De var virkelig soede de smaa boern. Hele oplevelsen var nok det mest akavede jeg nogensinde har proevet. Pastoren havde fortalt at de ikke havde haft nok maelk om morgenen til at boernene ikke kunne faa deres te, hvilket er det eneste naering de faar om morgenen. Men senere boed de os paa en kop te. Vi sagde paent nej da vi ikke ville drikke boernenes maelk og vi var ogsa bange for at faa ondt i maverne da det var beskidt kopper. Pastoren sagde saa at det var ret uhoefligt af os. Vi vik saa en kop te og klemte den i os. Jeg er ellers ret sippet omkring hygiejne, men jeg fik drukket teen trods den beskidt kop og de sultne oejne som sad overfor os.
Men vi fik nogle gode billeder som vi har faaet fremkaldt i dag. De skal vidst op og haenge i computerrummet. I aften skal vi ellers have det sjovt med Masaidans. Der kommer en hel masse og danser med os. Det skal nok blive sjovt.

Kenyanske hilsner fra Caroline.