Så er vi kommet til Mombasa. Det er varmt! Vi sveder hele
tiden og men går tilgengæld i bad to gange om dagen.
Det her er skrevet d. 7. februar.
Inden vi kom til Nairobi havde vi en sleep over hos en lokal
familie. Søndag tog vi alle ud til forskellige lokale familier. Nanna, Lærke og
jeg kom ud til en mor. Hun boede i en lille lerhytte med hendes 4 børn. Jeg
mener det var 4. En af dem var en lille baby på tre måneder. Peter, som kunne snakke
engelsk, var der også. Han oversat så vi kunne kommunikere med familien. Vi
drak først noget kaffe. Normalt kan jeg ikke lide kaffe, men her var den så
tynd at man skulle tro vi drak the. Hun havde et ”køkken” i en anden lille
lerhytte, så der var ikke røg inde i huset.
Vi legede med børnene som var ved
huset. Der var bl.a. en lille pige på 4 år. Hun kunne ikke snakke engelsk. Men
hun ville godt blive løftet og så sagde hun hele tiden kimbia som betyder løb
på swahili. Så måtte vi jo løbe lidt. Pludselig begyndte nogle af drengene at
synge ”Bro bro brille…” og så fik vi danset lidt og fanget hinanden. De kunne
også synge boogie woogie. Peter sagde at de havde lært det fra andre volontøre.
Moren morede sig også gevaldigt af at se hendes børn danse rundt med os.
Da vi
skulle på ”toilettet” spurgte vi Peter. Han fulgte os hen til et andet hul,
fordi hullet ved siden af vores lerhytte var fuld. Vi kom så hen til et andet,
hvor vi skulle sidde på hug og ramme et lille hul. Primitivt. Men vi fik
indhegnet gederne, spist god mad og snakket en hel del med familien ind til
Peter skulle hjem. Derefter kunne vi kommunikere med en af morens sønner. De så de billeder som vi havde haft med fra
Danmark og vi så nogle af deres billeder. Der var bl.a. billeder fra sønnernes
omskæringsfest. Vi gik i seng efter vi havde sprayet en hel masse insektgift på
tæpperne. Vi sov på jorden ved siden af morens seng, hvor moren sov med den
lille baby og den fireårige pige. De andre børn havde vidst deres egen lille
fest. De larmede rigtig meget og der blev ved med at komme nye børn ind i
hytte. De gik først i seng omkring kl. 23 selvom de skulle op kl 5 næste morgen
for at komme i skole. Det var en lang nat, da jorden var rigtig ujævn og det
var virkelig koldt. Vi prøvede ellers at ligge tæt op ad hinanden. Vi vågnede
af de to geder inde i huset som begyndte at bræle og så sagde vi ellers kwaheri
og begav os hjemad med loppebid og strømper i sandalerne.
Resten af mandagen fik vi pakket, gjort rent og evalueret.
Om aftenen hyggede vi og nød hinandens selvskab en sidste gang på platformen.
Tirsdag morgen kørte vi afsted i proppede matatuer mod
Nairobi. Her chekkede vi ind på YMCA som er sådan et backpacker hostel. Der var
en pool! Vi tog til Kibera om eftermiddagen. Her fik vi en guide som viste os
rundt i Østafrikas største slum. Det var meget pænere end jeg havde regnet med.
Der var rigtig meget liv og alle hilste og smilede til os. De mange små børn
råbte alle i kor ”How are you? How are you? How are you?”. Der var skrald over
alt og vi hoppede over en masse å’er med tis og lort. Vi var inde og se et
værksted hvor de laver smykker at knogler fra dyr. Vi fik lige shoppet et par
smykker. Om aftenen på YMCA hyggede vi og sang ”Buster” en sidste gang. Vi
sagde farvel til dem som skulle til Tanzania inden vi gik i seng.
Onsdag morgen
sagde vi farvel til dem som skulle til Uganda inden vi blev hentet af en
chaufør som kørte os til Action Aids kontor i Nairobi. Her fik vi en masse
information om arbejdet og familierne i Mombasa. Om eftermiddagen tog vi hen
til en park hvor vi sad og slappede lidt af i skyggen. Men så kom der en dude
og snakkede om alt muligt. Han rappede også lidt. Vi nåede også lige en hurtig
dukkert i poolen og en tur i Nakumatt.
Torsdag stod bare på en lang bustur fra Nairobi til Mombasa.
Den var lang og varm, men meget bedre en vi havde forventet. Sæderne var dejlig
bløde og der var masser af plads til benene. Vi ankom til Mombasa omkring
18.30. Ved endestationen fandt vi Beth og Fiona. Beth er vores landekoordinator
og hende som skal vise os rundt. Vi fik proppet alle vores ting ind i en taxa
og kørt gennem Mombasas trafikproppede gader. På et tidspunkt holdt vi i kø
fordi der var nogle som lige skulle snakke med hinanden. Hallo! Vi svedte som
svin i den taxa selvom det var blevet mørkt.
Endelig ankom vi til Dishans hjem.
Her tog hun imod os med krammere. Hun er så sød! Hun bor i et fint lille hus.
Pernille og jeg deler værelse. Vi har hver vores senge. Bredde men korte. Jeg
kan ligge udstrakt hvis jeg ligger diagonalt. Vi har også vores eget
badeværelse med et rigtigt toilet som kan skylle ud. Dishan har tre børn og en
mand. To af børnene bor hjemme og den ældste går i high school og er derfor
ikke hjemme lige nu. Hendes mand kommer først hjem i aften eller i morgen fordi
en i hans familie er død. Perninna er hushjælp og kan ikke så godt snakke
engelsk, men så kan vi jo få snakket noget swahili. Vi fik snakket en del i går
aftes. De er meget religiøse og Dishan har bedt for os. Hun bad en bøn for os
inden vi gik i seng. Dishan og Perninna har lavet en madplan over ugen. Vi skal
have chapati to gange om ugen!! I dag er vi blevet vist rundt i kvarteret. Vi
har bl.a. set Dishans frisørsalon og hendes frisørskole. Det var meningen vi
skulle se hvor vi skal arbejde, men muslimerne demonstrerer i dag så det er
farligt at komme ind til centrum.
D. 9. februar.
I går kom Dishans mand hjem. Han heder Amos. Han er som alle
de andre også virkelig sød. Vi tog ind i byen for at vaske deres bil i går.
Efter bilvasken tog vi et smut på stranden. Det er paradis! Så lækkert. Jeg
glæder mig til vi skal bade dernede. Men vi soppede bare lidt rundt med Thandie
som er den yngste. Hun er 7 og meget genert, men hun er begyndt at åbne sig
godt op. Vi hoppede lidt rundt i vandet og gik ned af stranden, forbi alle
kamelerne. Efter en times tid på stranden tog vi i et center. Her købte vi lidt
ind og Amos viste os hvor vi kunne købe de forskellige ting. Han købte også
lige en blæser som kan blæse luft rundt i et rum. De syntes at vi så ud som om
vi havde det varmt så de havde besluttet at købe sådan en. Senere da vi kom hjem sad Pernille og jeg i
stuen og slappede lidt af. Så var der en som bankede på porten. Det var så en
lille dreng som kom ind i huset. Vi blev begge to rigtig forvirret og hjalp den
lille dreng ud igen uden sko på. Men så kom Perninna og fulgte ham ind igen så
han kunne se tv. Så lærte vi at børn bare kan komme hvis de lyster. Fedt!
Drengen så godt nok forskrækket ud.
I dag, søndag, Har vi været i kirke. Hold da kæft! Det var
en oplevelse. Det startede ud med gospelsang i de første 3 kvarter. Man kunne
ikke lade vær med at rocke lidt med og selvfølgelig var der karaoke. Til sidst
var der bøn. På scenen var der en pastor som råbte og skreg ind i mikrofonen,
mens han græd og på gulvet stod folk og bad deres egne bønne også mens de græd.
Det er vildt underligt at man kan gå så meget ind i det. Men nu er jeg ikke
selv meget religiøs, så det kan nok være svære at forstå. Vi mødte lige hurtigt
Nanna og Lærke. De har det også godt. I eftermiddag ha vi spillet ’Bedstemor
med slag i’, eller ’grandmother’ som vi kalder det, med Thandie og Mwaniki og
så har vi været oppe ved Dishans salon. Her har vi leget med en masse børn og
fået nogle nye venner. Det er ikke sidste gang vi hænger ud der!
Men ellers skal jeg bare lige vænne mig til at vi bliver
serviceret i hoved og røv. Vi spørger hele tiden om vi ikke skal hjælpe til,
men der er ikke noget vi kan gøre. Og så er det også helt sikkert at jeg kommer
til at tage på, da vi får friturestegt mad til morgenmad hver dag og kun hvidt
brød. Jeg savner dig, rugbrød!
Det blev godt nok lige et langt indlæg men der er sket så
mange ting og der er så mange indtryk.
Vi har det godt og sveder røven ud af bukserne. Måske
smelter vi.
Varme og svedige hilsner fra Caroline.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar