Nu er vi startet på nyt arbejde. Det som vi skal arbejde på de sidste tre uger af vores ophold. Mandag efter vi havde været i Nairobi tog Pernille, Nanna og jeg ud for at se Migthy Redeemer Childrens Home. Det er et børnehjem for forældreløse børn. Der er omkring 27 børn og fire som arbejder der udover Josephine. Vi blev rigtig overrasket for det så virkelig flot ud. De har masser af plads og et flot hus. Josephine, som er mama for børnehjemmet, virkede også rigtig sød. Hun bød os velkommen og vi blev vist rundt af husets kok. Her mødte vi lille Gift og fem søde små bebser. De var inde i et lille rum for at spise uji. En af dem havde skidt ud over hele gulvet. Jeg hader virkelig lort. Det er noget af det værste jeg ved. Jeg blev skræmt en lille smule for arbejdet. Det lugtede også rigtig dårligt. Vi mødte kun de små babyer og Gift da de andre stadig var i skole. Men vi synes i hvert fald at det så lovende ud, bortset fra det lille uheld babyen havde.
Tirsdag skulle Pernille og jeg starte. Nanna arbejdede
stadig på den anden skole, som først lukkede senere. Vi skulle mødes med
Josephine her i Kiembeni og så skulle vi have en dag på en skole, hvor nogle af
børnene fra børnehjemmet går. Vi kom inden for lågen og blev løbet i møde af 9
kære, søde og nuttede børn. Det var kindergarden, så børnene er kun 4 år. Vi
kom ind i klassen og begyndte timen med sang og dans. De kan synge den sjoveste
sang:
”Ester,
hello Teacher. I say come here. Look at my motorcar. It is very dirty. Clean my
car. Clean my car. *klap. Shake the body body body. *klap. Shake the body body
body. Sweet!”
Den synges med se bootyshaker for vildt. Når de synger body
lyder det som om de synger booty. Den og mange flere sange sang de. Derefter
skulle de have sprog. Det overraskede mig hvor gode de er til engelsk. De var
meget bedre end børnene på Good Shephard.
Mens de sov middagslur fik vi os en god snak med læreren.
Hun var virkelig sød. Der var også en masse aber. Det var helt vildt. Vi har
ikke set aber før inde i Mombasa, selvom skolen lå lige på den anden side af
vejen til vores hjem. Børnene var virkelig søde og ville hele tiden kramme og
holde os i hånden. De så også rene og fine ud i tøjet. Desuden kalder de mig
Carrot og Carlo så nu kalder Thandie mig også for Carlo, fordi hun synes det er
sjovt.
Det var meningen at vi skulle komme igen dagen efter, men vi
kom hjem til en sms fra Mary hvor der stod at vi skulle holde os hjemme dagen
efter, fordi der var en eller anden leder for Al Shabab som var blevet skudt af
politiet og derfor ville muslimerne nok demonstrere. Det var vi mildest talt
pisse irriteret over. Vi badede derfor i aggression i hver vores spand fordi vi
ikke havde mere vand tilbage i huset.
Onsdagen kom så og den gik med at lave absolut ingenting.
Johnson og Thandie havde også fået ferie på det tidspunkt, så vi hyggede os
sammen med dem. Der var ingen demonstrationer onsdag, så vi følte det var spild
af tid. Vores mor og far sagde til os at vi ikke skulle tage på arbejde torsdag
og fredag fordi at 1) der vil komme demonstrationer og 2) matatuerne strejkede.
Så vi kunne kun opholde os i Kiembeni.
Torsdag tog vi på udflugt til nogle bakker uden for
Kiembeni. Vi kom ud til lerhytter og blikskure, selvom vi kun havde gået fem
minutter. På toppen af en af bakkerne havde vi picnic. Pernille og jeg havde
taget Thandie, Johnson og Nanna med os. Det var en dejlig dag med god udsigt og
det var rart at lave noget andet end at være indespærret hjemme en hel dag.
Fredag var virkelig kedelig. Vi var hjemme hele dagen. Det
var så varmt (som det altid er) og vi var begyndt så småt at blive trætte af
hele tiden at være sammen med Johnson og Thandie. De er rigtig søde og jeg
elsker dem virkelig, men man kan ikke holde ud at være sammen med dem 24/7. De
vil have dit og de vil have dat og så keder de sig hele tiden. Kenyanske børn
har ingen fantasi. Aftenen gik med selvskab af Julie og Nanna. Vi trak os ind
på vores værelse for at hygge os med is og film.
Lørdag havde vi planlagt at bruge på stranden, Julie, Nanna,
Pernille og jeg. Vi tog derfor tidligt afsted og spiste lækker frokost på en
restaurant med udsigt over vandet. Vi kom først sent hjem og senere tog
Pernille og jeg over til Nanna og Julie, som havde inviteret os til dansk
middag. Middagen bød på bøf med løg, ”brun” sovs, kartofler og rødbedesalat.
Sovsen blev pink i stedet for brun fordi deres mor havde købt lyserød farve i
stedet for brunt. Men godt smagte det. Hvis man lukkede øjnene smagte det af
brun sovs.
Søndag havde vi igen en lang dag hjemme inden vi mandag
startede for alvor på børnehjemmet. Nanna, Pernille og jeg mødte på
børnehjemmet kl 8 mandag morgen og var klar. Vi kom til et lugtende hus med
glade børn. Vi startede ud med at synge og lege lidt med børnene. Børnene har
bare ikke rigtig nogen koncentration og legen sluttede derfor hurtigt. De har
intet legetøj så de måtte underholde hinanden med… hinanden. Emmy kom hen og
sagde ”toilet” til mig. Det var virkelig min værste skræk. At hjælpe dem på
toilettet. Men jeg sagde bare at hun skulle gå ud og tisse og det resulterede i
at hun tissede på gulvet. Jeg måtte så vaske hende og Nanna vaskede gulvet.
Senere skulle jeg hjælpe hende med ”poopoo”. Det var klamt. Men det var kun
begyndelsen. Da babyerne kom ned til os andre var der en som sked ud over hele
gulvet. Personalet som var der engang i mellem sagde at de ikke havde nogle
bleer, så babyerne, som er fra et halvt år, har kun en bodystocking på. Intet
andet. Vi skiftede dem adskillige gange og aldrig før har jeg set så røde
barnenumser før. En af babyerne tissede i sengen, mens vi var i gang med at
finde rent tøj til ham. Damen, som tager sig af babyerne, viste os hvordan vi
skulle vaske deres numser med det tøj de lige har tisset til og hvordan vi
gjorde madrassen ren med en ren t-shirt fra skabet. Da det blev sovetid for
børnene tog vi hjem. Vi var virkelig sultne, men havde ikke lyst til at spise
på børnehjemmet. Vi havde ingen appetit til det fordi det lugtede af lort og vi
var smurt ind i lort, tis og snot. Da vi kom hjem var det derfor også direkte i
bad.
Tirsdag gik det lidt bedre. Vi var udenfor hele dagen fordi
børnene ikke måtte grisse det nyvaskede gulv til. Vi blev fortalt at babyerne
ikke bruger ble fordi de skal lære at gå på potten. Ret ambitiøst af dem når
babyerne er så små. De kan da ikke vurdere når de skal på potten. Jeg ville
også give Prince (ja, der er en som hedder Prince. Der er også en som hedder
Blessing og Di Amor) nye bukser på fordi han havde tisset i bukserne. Josephine
sagde derfor til mig at han ikke skulle have rene bukser på fordi han tisse
alligevel bare i dem igen. Hvad er det for noget?!?! Han kan da ikke gå rundt
med tis i buksen hele dagen?
Men aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig at skulle
komme i kontakt med så meget tis og lort. Det har virkelig været mit
skrækscenarie at skulle skifte tissetøj og vaske tis og lort op fra gulvet.
Puha. Men jeg får overskrevet nogle grænser.
Og så er vi blevet inviteret til bryllup på lørdag af en af
vores nye kollegaer. Hun er sød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar